I Holsted St. var der en filial af Vejen Bank, hvis kasserer hed J. C. Bøgh. Som barn kendte jeg ham fra Missionshuset, hvor han var en af dem, der holdt søndagsskole. Jeg kan ikke påstå, at han havde børnetække, men da han var from og tilbød sig til opgaven, blev vi jo så udsat for hans forkyndelse.
Men også på anden måde end gennem søndagsskolen kom min familie i berøring med ham. Som elværksbestyrer skulle far jo referere til bestyrelsen. Han holdt meget af den første formand i årene i Holsted, maskinhandler Axel Holst. Men han døde allerede i 1954, og der kom jo så naturligvis nye folk i bestyrelsen. Om det var i den anledning eller senere, at Bøgh blev valgt ind, er jeg ikke sikker på, men indvalgt blev han da i hvert fald på et tidspunkt.
Nu skulle man jo mene, at en god, kristen mand, som far - og jo da i hvert fald mor - omgikkes i Indre Mission, kunne være en positiv oplevelse som bestyrelsesmedlem, men sådan var det ingenlunde. Tværtimod! Fars karakteristik af ham var, at
Som bankkasserer var det vel naturligt, at Bøgh også blev valgt som elværkets kasserer, og her skulle hans syn på næstekærlighed rigtig komme til udtryk.
Da far havde opsagt sin stilling i 1961 for at flytte til stillingen som bestyrer i Nr. Nissum, skulle funktionerne på værket jo naturligvis overtages af andre. Byens el-installatør, Fr. Schrøder, skulle med sine ansatte varetage værkets praktiske drift. Funktionen med at aflæse målere og opkræve forbruget skulle overtages af Svendsen (Tatol). Den sidste måned, far var i Holsted, skulle Svendsen følge med far rundt for at læse målere af. Da dette jo var en ganske ukompliceret sag, var det hurtigt indlysende, at det var aldeles unødvendigt at være to mand på den opgave. Der gik derfor ikke mange dage, før far lod Svendsen tage sig af opgaven alene.
Efter at vi var flyttet til Nr. Nissum, skulle far have tilsendt sin sidste månedsløn fra el-værket i Holsted - jeg tænker, at hans månedsløn må have været omkring 1.200 kr. Som kasserer var det Bøgh, der sendte afregningen. Da pengene kom, var der trukket 100 kr. i lønnen med den begrundelse, som Bøgh anførte, at det var meningen, at far skulle have fortsat med måleraflæsningen hele den sidste måned sammen med Svendsen, men eftersom han ikke havde gjort det, blev der trukket de 100 kr. i hans løn.
Selve afskeden fra Holsted havde nu heller ikke indskrevet sig i erindringen som en videre positiv oplevelse. Far skulle jo tiltræde stillingen i Nr. Nissum ved et møde med den nye arbejdsgivers bestyrelse til et aftalt tidspunkt. Da der jo altså også lige var en køretur fra Holsted St. til Nr. Nissum, som der skulle afsættes tid til, var der jo grænser for, hvor sent vi kunne køre fra Holsted.
Far forventede, at om ikke den samlede bestyrelse så dog i hvert fald repræsentanter for bestyrelsen ville komme for at sige tage afsked - han havde dog været bestyrer for værket i omtrent 17 år! - så han ventede med at køre ... og ventede ... og ventede, indtil det ikke kunne trækkes længere. Men der kom ingen!
Sådan afsluttedes arbejdet som bestyrer for værket i Holsted St.!
- - - - -
EPILOG
En måneds tid efter at være flyttet til Nr. Nissum fyldte far 50 år. Et af de menige medlemmer af værkets bestyrelse i Holsted, Valdemar Kargo-Petersen, kom kørende fra Holsted for at ønske far til lykke. Han havde selv indkøbt to smukke sølvlysestager som en personlig afskedsgave - en flot gestus af et menneske, der demonstrerede, at bestyrelsen dog også rummede mennesker med format!
Som det vil fremgå af ovenstående, anså jeg ikke Bøgh for et morsomt menneske. Den eneste gang, jeg ved om, at han har forsøgt sig i den branche, kom han ikke heldigt fra det.
I en af byens kiosker stod Bøgh engang bag ved en mand, der havde en indkøbskurv over armen. I kurven lå et pund margarine, og Bøgh ville for sjov liste margarinen op af kurven, så han tog ved pakken og løftede den. Manden mærkede straks, at kurven blev lettere, så han snurrede rundt og så Bøgh stå med margarinen i hånden og udslyngede uden tøven følgende bibelcitat i ansigtet på den totalt overrumplede "spøgefugl":