Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
MIN FØDSEL OG TIDLIGSTE BARNDOM - Borums Forum
Jeg kan naturligvis ikke huske det mindste om min fødsel - eller min barnedåb. Nedenstående billede er taget i anledning af det sidste.
Egentlig var det meningen, at mine to bedstefædre - til venste K. J. Borum (som i andre familier ville være blevet benævnt farfar) og til højre Johs. Pedersen (= morfar) - skulle sidde alene sammen med mig. Men det lykkedes vist ikke at finde et arrangement, så det hverken forekom dem naturligt eller så naturligt ud, så mor blev mast ned imellem dem for at holde mig - uden at det dog fik nogen af de to til at indskrænke sig.
Som det fremgår af familieberetningerne andetsteds på denne hjemmeside, var det i generationerne forud obligatorisk, at børnene skulle kaldes op efter deres bedsteforældre. Det var åbenbart gået af mode, for mine ældre søskendes navne var så at sige frit i luften svævende. Men da turen kom til mig - oven i købet som den yngste! - fandt far og mor pludselig på at genoptage tidligere tiders praksis.
Resultatet blev, at jeg skulle opkaldes efter fars far, og hedde Kristian, OG efter mors far, og belemres med Johannes som mellemnavn. Nu syntes far, at det var en ret smart idé, for ikke alene blev jeg opkaldt efter dem begge, jeg kom oven i købet til også at hedde K. J. Borum - præcis som bedstefar i Sdr. Lund.
Nu er det jo altså svært at stille alle tilpas, for ganske vist kunne mors far jo da konstatere, at jeg også var blevet opkaldt efter ham og ikke kun efter fars far, meeeen...
Jeg spurgte engang far om, hvad det tidligste, han kunne huske, var. Det kunne han tidsfæste ganske præcist:
Han havde hver nat sovet i sengen hos bedstemor indtil en dag, da fik han ikke lov til det. Det gjorde et så voldsomt indtryk på ham, at han blev ved med at kunne erindre det. Det var, da hans bror Svend blev født. Det næsten skærer én i hjertet at forestille sig den lille Sønderskov, der da kun var 13½ måned gammel, stå grædende ved fodenden af sengen og føle sig svigtet af det eneste faste holdepunkt, han hidtil havde haft i livet!
Når man sådan i en periode af sit liv har skullet ernære sig ved at tilegne sig nyt stof - og huske det! - kunne man godt have ønsket sig at have arvet noget mere hukommelse af den kaliber!
Faktisk var fars hukommelse ca. dobbelt så god som min, for det første, jeg kan huske, fandt sted kort efter, at jeg var fyldt 2 år.
Far var blevet indlagt med gigtfeber og lå på sygehuset i Brørup i flere måneder sidst på året i 1952. Han lå der endnu i julen, og som opmuntring skulle han have et billede af os fire børn siddende i sofaen. Fotograf Bjerre blev hidkaldt, og vi blev stablet op i sofaen i dagligstuen, mens der blev stillet to projektører op, én på hver side af dobbeltdøren ind fra spisestuen.
Det syn husker jeg endnu.
Men hvad det første, jeg husker af dagligdagen, er, husker jeg ikke!
