En af fars og Svends gode venner fra barndommen og ungdommen var Hans Nielsen fra gården Hollands. Han var jævnaldrende med dem begge, eftersom hans fødselsdag var placeret stort midt imellem deres, nemlig 31.12.1911. Der er i øvrigt det pudsige, at hans forældre fik tre børn i samme kalenderår, altså 1911. Det gik sådan for sig, at Hans havde en tvillingebror, Jesper, og deres søster, Johanne, var født i februar samme år.
- - - - -
Blandt de breve, far har gemt fra sin tid i København, er der en del fra Hans - ikke mindst, da han tjente på Fyn sammen med Svend.
Far fortalte, at Hans havde en meget karakteristisk måde at sige "Nej" på - det lød nærmest som et "Naarj!". Det morede far at høre ham sige det, og han havde fundet en listig måde, hvorpå han kunne lokke ham til at sige det i ubegrænset omfang. Han skulle bare spørge som ved en bryllupsceremoni:
- Og så tilspørger jeg dig, Hans Nielsen, Hollands, vil du tage Alma Marie Hjorth, som ved din side står, til din ægtehustru?
- Naarj!
- Vil du elske og ære hende, til døden jer skiller?
Gamle Niels Hollands var en rar mand. Naboens søn, Hilbert, tjente der meget tidligt, og han kom engang til at overhøre Niels Hollands i et meget privat øjeblik. En so havde fået grise, og da det var vel overstået, kom Hilbert ud i stalden, netop som Niels Hollands udtalte en taksigelse. Det var uden tvivl sædvanen på den tid, men dog et meget personligt anliggende, som ikke var for andres ører:
- Gud Fader, tak for grisene!
Og da han vendte sig og opdagede Hilbert, som jo ikke havde kunnet undgå at høre det, fortsatte han:
Jeg mener, at Hans flyttede til Holstebro, men ellers blev fire søskende boende på gården, Johanne, Johannes, Aksel og Villiam - alle ugifte.
Aksel og Villiam er de to, jeg har haft mest berøring med. Aksel kørte meget rundt på sin BMW motorcykel i sommertiden. Af de to var Villiam nok den mest selskabelige.
Villiam var meget begejstret for Gustav Winckler og havde mødt ham flere gange. Han fortalte bl.a., at han i forbindelse med en optræden et eller andet sted var kommet hen til Gustav Winckler, som - da talen faldt på Fabjerg - sagde:
- Den varmeste dag, jeg nogen sinde har oplevet, optrådte jeg i Fabjerg Forsamlingshus!
Villiam fortalte også, at en anden fan var kommet hen til Gustav Winckler og havde lagt venstre hånd på hans skulder, mens han havde taget ved slipset med den højre hånd. Til Villiams udelte fornøjelse, havde Gustav Winckler irettesat vedkommende med ordene:
- Hov, hov, sådan gør man ikke - hvad ville du nu sige, hvis jeg trak dig i tissemanden?!
Villiam påstod hårdnakket, at historien er sandfærdig!