Som en del af vejen til installatøreksamen arbejdede far hos installatør Jacob Christensen i Lemvig. Man kan vist uden at fornærme nogen påstå, at han var lidt af en original - måske en kende virkelighedsfjern.
En af fars bekendte fortalte, at han engang havde kigget indenfor til familien Christensen om eftermiddagen juleaftensdag. Da han ankom sad Jacob og konen i sofaen nærmest som et par turtelduer. Hans ærinde var kun lige at hilse på i anledning af den tilstundende jul, så da de havde snakket lidt, rejste han sig for at gå og ønskede familien Glædelig Jul!.
Denne hilsen kom som en total overraskelse for dem, og Jacob spurgte:
- Jamen, vil det sige, at det er juleaften?
- Ja!
- Nej, nu har jeg da aldrig...
Jacob sprang i vejret og dansede nærmest rundt i stuen i stuen på et ben.
Ikke så længe efter at vi i 1961 var flyttet til Nr. Nissum, besøgte jeg sammen med far Jacob Christensen. Der var da gået ca. 25 år, siden far sidst havde besøgt familien. Hvad de talte om, har jeg ingen erindring om, men da vi rejste os for at gå, sprang Jacob op med et:
- Hov, vent lige lidt!
Så gik han hen til et højt skab, som stod i hjørnet af stuen og greb op på toppen af det og fremdrog noget, som han gav far. Det var en lommekniv (foldekniv), hvor det oprindelige skaft af ben eller træ var erstattet af to stykker tildannet kobber. Det var en kniv, som tilhørte far, og hvor han omhyggeligt havde smedet og nittet kobberskaftet. Den havde han haft med sig, men den var gledet ud af lommen og ned i den lænestol, han sad i, da han sidste gang havde besøgt dem engang i 30'erne.
Efter at han var gået, havde de fundet den nede i stolen og derefter lagt den op på skabet, så han kunne få den, næste gang han kom på besøg.
Mens far arbejde hos Jacob Christensen, stillede Jacob ham en dag spørgsmålet:
- Sig mig, Borum, hvor gammel skal en ko egentlig være, før den begynder at give mælk?
- Jamen, det gør den da ikke før, den har kælvet?
- Vil det sige, at den skal have fået en kalv, før den begynder at give mælk???
- Ja!
- Nej ... nej, nu har jeg da aldrig kendt magen! sagde han - lettere rystet og med alle tegn på forbavselse - mens han snurrede en omgang rundt om sig selv.