Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
KAREN OG DEGN - Borums Forum
Mors søster Karen var to år ældre end mor. Hun var gift med brugsuddeleren i Fabjerg, Viggo Christensen Degn.
Moster Karen og onkel Degn - eller som de altid hed: Karen og Degn - havde et uhyre gæstfrit hjem. Jeg havde næsten indtryk af, at alle og enhver i Fabjerg havde deres daglige gang i privaten, der lå skråt over for Brugsen, ikke mindst i køkkenet, hvor der vist altid var kaffe på kanden.
Når vi fra Holsted var på sommerferie i Fabjerg, boede vi altid i Brugsen.
Karen og Degn drev udstrakt selskabelighed. Der var vel ikke den fest i sognet, som de ikke var inviteret til. Engang, da min søster Jonna var på ferieophold i Brugsen, var Karen og Degn således inviteret ud til fest et eller andet sted. Da hun var ved at gøre sig klar, overvejede moster Karen, om hun nu skulle tage et par kodimagnyl, inden de tog af sted. Jonna spurgte hende:
- Jamen, har du hovedpine, moster Karen?, hvortil svaret lød:
- Neej, men det er så'n - hvis a sku' få'et!
Og fornuften sejrede - for det er jo bedre at forebygge! Så man tør formode, at hendes aften forløb smertefrit!
Det var mit indtryk, at Degn var meget rastløs. Begrebet stress var vel dårligt blevet opfundet på det tidspunkt, så jeg ved ikke, om det var den rette diagnose. Men det var i hvert fald helt åbenbart, at der var en aktivitet, hvor man fornemmede, at han kunne slappe fuldstændigt af - når han var ude at fiske.
Efter at vi var flyttet til Nr. Nissum, skete det ikke så sjældent, at Degn ringede ved aftenstide og spurgte, om far og jeg ville med en tur til Bovbjerg for at fiske. Og det sagde vi vist aldrig nej til. Vi kørte til Fabjerg medbringende vort fiskegrej, og Degn var klar og kørte til Bovbjerg, hvor vi så skulle fiske fra høfden neden for den store trappe.
Degn havde en sikker sans for godt fiskevejr, for når vi ankom, stod lystfiskerne oftest skulder ved skulder ud ad hele høfden.
Nu var det sådan, at vi måtte bruge ret lang tid på at rigge vort fiskegrej til. Fiskestængerne skulle tages ud af hylsteret, samles, linen føres igennem øjerne, kroge og synk bindes på, og maddingen sættes på krogene. Først da var vi klar til at lede efter et sted, hvor der kunne blive plads til, at man kunne komme ud til kanten, så man kunne få kastet linen ud.
Degn var helt anderledes effektiv. Fra foregående fisketur havde han bare skilt fiskestangen, så alt hvad han havde at gøre var at sætte den sammen igen, madding på, og så var han klar.
Og så havde han en formidabel teknik til at skaffe sig en plads på høfden. Han gik hen til det sted, han havde udset sig, og når han stod bag de brede rygge, spurgte han højt til, hvordan det gik med fangsterne. De nærmeststående vendte sig uvilkårligt om, hvilket efterlod en åbning i geledderne stor nok til, at Degn kunne gå frem, og sekundet efter havde han kastet line ud - og så var han i gang!
At se ham stå der med fiskestangen og med piben i munden, mens han spejdede ud over havet - det var et billede på afstressning!
Af og til havde Karen og Degn ærinde til Holstebro. Og det var vistnok et obligatorisk element i disse ekskursioner at indtage kaffe på den navnkundige café Karoline.
Engang mens de således sad ved deres bord sammen med et eller flere af børnene, har Degn uden tvivl haft sin pibe fremme, for efter en tid kom en ung mand hen til bordet og spurgte Degn, om han kunne få ild til at tænde sin cigaret.
Nu var dette jo tilbage i en tid, hvor unge mænds hårmode på det nærmeste var uskelnelig fra unge pigers - løsthængende, skulderlangt.
Degn kastede kun et flygtigt blik op på den spørgende, mens han tog sin lighter frem og tændte cigaretten med ordene:
- Værs'go', frøken!
Hvorefter den unge mand slukøret gik tilbage til sit bord, mens et af børnene (Else?) forfærdet sagde:
