Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
Peder Graversen (1908-1971) - Borums Forum
Det er lidt af en tilsnigelse at opføre Peder Graversen - eller som han egentlig hed: Jens Peder Graversen - under Borum-familien. Men han deltog i familiesammenkomster og på ditto billeder, og man kan vel kalde ham associeret medlem af familien, eftersom han i en årrække var forlovet med faster Hanne.
Da de havde været forlovet i 8 år, sagde far til ham:
- Når I har været forlovet i 10 år, så fejrer I det vel med at holde et ordentligt knald?!
Deres forhold kom vel ind i et dødvande, bedstemor var død, og som den ældste pige varetog Hanne mange af husmoderpligterne i Sdr. Lund.
De var flere gange ude at se på et fremtidigt hjem alene eller sammen med deres fædre. Engang fandt de faktisk en ejendom (jeg har bildt mig ind, at det var på den anden side af Klosterheden - i Linde eller deromkring), som bedstefar syntes kunne passe, men Peders far, Anders Peder, indvendte, at "der var en gwol, det e' var i orden". Ifølge Jens Arnes referat tilbød bedstefar at bekoste et nyt gulv, men om natten kom Hanne grædende ind til bedstefar; hun kunne ikke sove, for hun kunne ikke overse at flytte så langt væk, at hun ikke kunne se hjem. Og så blev det ikke til noget.
Flere år senere kom far vistnok til at skubbe til en cigarkasse, der stod oven på et vægskab i stuen, så den faldt ned på gulvet og gik i stykker. Ud løb det bareste sand. Det var en "jordprøve" fra ejendommen, som bedstefar havde taget med hjem.
På et tidspunkt blev Peder syg og blev indlagt på sygehuset i Lemvig. Og Hanne besøgte ham jo jævnligt. Det gjorde hans gode ven Jens Bjerg også. Og der skete det jo, at Jens og Hanne fulgtes ad til eller måske snarere fra et sygebesøg. Og åbenbart var Jens noget mere handlekraftig end Peder, for det endte med, at Hanne brød forlovelsen med Peder og blev forlovet med Jens.
Peder fortalte senere om sin svigefulde ven, at han besøgte ham "under venskabs maske, og så stod de og kyssede hinanden uden for døren" ...
- og så jen af mi' bejst venner! som han bebrejdende tilføjede.
Men historien slutter ikke der, for Peder Graversen havde en ond skæbne. Han gik også reservepost i Fabjerg, og så måtte han lide den ydmygelse, at han gik post netop den dag, hvor indbydelserne til Hanne og Jens' bryllup skulle deles ud. Og alle vidste, hvad brevene med indbydelserne indeholdt!
Den ydmygelse synes man nok, han kunne have været sparet for!
Af folketællingslisten for 1930 fremgår, at Peder Graversen arbejdede hos Købmand Hyldal, Lemvig. Senere havde han i en periode arbejde som portør på Lemvig Sygehus. Han fortalte engang far, at han på et tidspunkt var blevet sat til at sy en afdød sammen - muligvis en, der var blevet obduceret. Men i hvert fald spurgte far ham, om det da ikke var ubehageligt, hvortil han svarede:
- Jow, du ka' tro - a tu.h osse nowe ornlige støng!
Hans far hed Anders Peder Graversen (f. 1869). Man kan vist med rimelighed påstå, at hans mave fungerede i sit eget rolige tempo - eller skulle man sige ikke fungerede. I hvert fald skulle peristaltikken have kraftig assistance.
En dag om ugen brugte han på at få renset ud. Det foregik om lørdagen. Om morgenen drak han en kopfuld amerikansk olie. Og så var det bare at sætte sig til at vente. Og det gjorde han så - ude på lokummet.
Nu kunne tiden jo naturligvis godt falde ham noget lang, når han sådan skulle føde i timevis, så imens kunne han godt sidde med lokumsdøren på klem og tale med de forbipasserende.
Engang blev Anders Peder indlagt på sygehus. Der skulle hans mave naturligvis også hjælpes på gled, så en sygeplejerske kom med, hvad der vel på det nærmeste kun var en fingerbølfuld amerikansk olie.
- Hu, ha, a ska' ha' møj mere!
Nej, nej, nu skulle han bare vente, så skulle det nok virke!
Efter at det var gået over mellem Hanne og Peder, var Anders Peder og konen naturligvis kede af, at familieskabet med den tidligere svigerfamilie var gået fløjten.
En tid senere besøgte far dem og sad i stuen og snakkede med Anders Peder, som tydeligvis var glad for besøget, for da far efter en tid rejste sig for at gå, sprang Anders Peder på benene og sagde - med et eftertryk, som han vel næsten selv blev forskrækket over:
