Familien Borums indvandring til Fabjerg begynder med min oldefar Jens Jensen Borum. Han var født på gården V. Borum i Nr. Nissum, men flyttede til Fabjerg, hvor han købte Sdr. Lund.
Tidspunktet kan fastsættes temmelig nøjagtigt, eftersom kirkebogens tilgangsliste for 1873 fortæller:
20 Marts - Jens Jensen Borum - 25 - Gaardmand
Og allerede som den næste på listen kommer oldemor:
6 April - Johanne Madsen - 30 -
Ved et videre kig i kirkebogen finder man på listen over Copulerede, at parret er blevet gift i Fabjerg den 8. April 1873.
Opremsningen ovenfor afslører nogle pudsigheder. Som det ses, hedder begge bedstefars og bedstemors to første sønner Jens. I første omgang kan man undres over slig opfindsomhed, men det har den simple årsag, at børnene skulle kaldes op efter deres bedsteforældre - i hvert fald de fire ældste!
Det forhold, at når begge bedstefædre hed Jens, og begge skulle have et barnebarn kaldt op efter sig, så måtte de to brødre begge komme til at hedde Jens, kunne man ikke lade sig distrahere af.
Og faders forældre havde forrang, så ældste søn blev kaldt op efter farfar, næstældste efter morfar!
At dette princip tilsyneladende var ufravigeligt, ses af, at det samme gælder for pigerne. Den første pige blev opkaldt efter sin fars mor - Johanne Lund Borum. Da hun imidlertid døde som spæd, måtte man på den igen med den næste datter. Det varede dog en stund, før hun kom, for først skulle man lige have de fire drenge på plads. Men så kom hun endelig som barn nr. 5, og så kunne man jo langt om længe få lejlighed til at genbruge det navn, som jo ellers var gået til spilde.
Efter denne praksis skulle næste datter i rækken jo så kaldes op efter sin mormor, og det blev hun også - Karen Kirstine - efter oldemor i Nr. Nissum.
Med afviklingen af disse pligtnavne til de to ældste børn af hvert køn, var der frit slag til at boltre sig med navngivningen af de yngre - Svend Harry, Karl Børge, Ruth Elise, Lydia Margrethe, Else og Ulla.
Familienavnet Borum havde oldefar medbragt fra gården V. Borum i Nr. Nissum, hvor han var født. Familiens navn var tidligere Jensen, men det var almindelig praksis dengang, at folk simpelt hen blev benævnt med fornavn og gårdens navn. Af praktiske årsager tog man derfor ofte gårdens navn som familienavn.
Det samme gælder bedstemors familie i Nr. Nissum, der i 1906 fik tilladelse til at tage navnet Sønderskov.
Det forhindrede imidlertid ikke, at man alligevel i daglig tale brugte stednavnet i stedet for efternavnet. Jeg kan af bedstemors breve til far se, at hun omtaler Jens Lemvig. I familien var der også en Jens Nissum - bedstemors far, Jens Sønderskov, i Nr. Nissum - og så var der Jens Krog, bedstefars ældste bror, Jens Borum, der havde gården Krog i Gudum.