Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
PIGERNE - Hanne, Risse, Ruth, Lydia, Else og Ulla - Borums Forum
Tosprogede børns sprogproblemer er ikke af ny dato, de forekom såmænd også i Fabjerg for 100 år siden! Her var det blot skiftet mellem jydsk og dansk, der kunne drille.
Far overhørte engang, at de to små - dvs. Ulla og Else - legede “fine damer”. Den ene “ringede” til den anden for at invitere til gilde, og på spørgsmålet om, hvad der var anledningen, lød svaret på smukt dansk:
- Jo, det er den lille, som fylder på!
- - - -
Af hensyn til de af vore lyttere, der ikke er helt fortrolig med de jydske dialekter, kan det måske være nødvendigt at forklare (og så kommer det vanskelige med at konstruere en slags lydskrift, så det giver mening).
På fabjergsk udtales “på” som et kort “o”, mens “år” nærmest udtales “ohr”. Så når man vil sige “fylder år” er den lydmæssige forskel til “fylder på” ganske beskeden. De små damers sprogøre har åbenbart endnu ikke været udviklet til at fange den slags detaljer (hvortil kommer, at den sproglige forståelse jo også skal være udviklet i en grad, så man faktisk kan gennemskue, hvad det er, barnet fylder, når det har fødselsdag!)
At holde rede på jydsk og dansk var ikke kun et problem, der knyttede sig til barndommen. Da far efter at have fået sin maskinmestereksamen og havde sejlet som maskinassistent var gået i land, blev han ansat i et vikariat som elværksbestyrer i Demstrup. Den gamle bestyrer var død, og man afventede, at sønnen skulle blive færdig som maskinmester.
Mens far var i Demstrup, fik Lydia plads i huset et sted på egnen. Da far hentede hende ved toget, og de var på vej ud til stedet, hvor Lydia skulle bo, formanede storebror, som jo nødig ville have, at lillesøster skulle blive til grin:
I sin tid var nogle af de store højdepunkter på landet, når der var unggilde. Det blev holdt med mellemrum rundt på gårdene, og det var noget, som man kunne glæde sig til i ugevis.
Engang var det Sdr. Lund, der skulle holde det, og pigerne glædede sig helt vildt - og havde i dagevis travlt med at forberede og arrangere.
Da dagen endelig oprandt, og alt var godt forberedt, var ventetiden næsten lige så uudholdelig som til juleaften. Da der ikke var mere at lave - bortset fra at vente - besluttede Lydia, at hun lige ville tage sig en lur, så hun kunne være frisk og holde ud, til festen sluttede på den anden side midnat. Hun lavede derfor en aftale med Ruth, som skulle komme ind at vække Lydia, når gæsterne skulle begynde at komme.
Da de første gæster dukkede op, gik Ruth som aftalt ind og kaldte på Lydia, og gik derefter ud for at fortsætte med sine gøremål. Nu havde hun jo gjort sin pligt og glemte derefter alt om Lydia.
Så gik det hverken værre eller bedre end at Lydia - da hun kom frem fra sit værelse til det med spænding ventede gilde og endnu ikke havde fået øje på nogen af gæsterne - spurgte sin søster:
Den stakkels Lydia, hvis verden i et nu sank i grus, blev fuldstændig ude af sig selv og fór på Ruth, fordi hun havde ladet Lydia sove hele aftenen væk!
