I Holsted By var der en sagfører ved navn Ahlers. Han var ikke helt almindelig. Der fortaltes om ham, at han ikke generede sig for at sidde med fødderne oppe på skrivebordet, når kunder/klienter kom ind på hans kontor. Hvad han i den situation kunne komme i tanke om at udsende af lugte eller lyde, har jeg kun fra én kilde og har ikke kunnet få verificeret, så det skal jeg ikke referere her.
Efter Ebbe Paaske havde vi i Holsted som havemand en mand ved navn Bertram. Han blev stort set altid kaldet Bertram Bertramsen, men det var en forvanskning af hans rigtige navn. Da han døde, havde far et tilgodehavende, som derfor skulle præsenteres for boet, der blev bestyret af sagfører Ahlers. Da far kom ind på hans kontor og sagde, at han havde en regning til Bertram H. Bertram, lød hans reaktion prompte:
Engang var der en sag om vejret til et stykke jord, hvortil man kun kunne få adgang via en vej på naboens grund. Manden med jordstykket, hvorom striden stod, hed Ravn til efternavn. Naboen nægtede Ravn adgang til jordstykket via den private vej, hvortil sagfører Ahlers sagde:
- Hvordan vil De så have, at Ravn skal komme hen til sin jord? Skal Ravn måske flyve?!!
Da der engang var der generalforsamling i det lokale vandværk (eller noget tilsvarende), var Ahlers udpeget som dirigent. Under valg til bestyrelsen blev der foreslået en mand, som var omkring de 70. Da den pågældende blev foreslået som kandidat, sagde Ahlers ud over forsamlingen:
- Nej, jeg må bede om kandidater - om jeg så må sige - i den levedygtige alder!