Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
FABJERG - Jens Agergaard - Borums Forum
Jens Agergaard - eller som han hed Jens Lund Pedersen - har jeg kendt som en ældre mand, der boede i den vestlige udkant af Fabjergstad. I min tid virkede han som en slags altmuligmand/arbejdsmand. Han var født den 07.12.1902 i Aggergård (kaldes som oftest Agergård) og drev selv landbrug i sine yngre år.
Det med landeriet gik ikke alt for godt. Jeg er ikke helt klar over, i hvilket tidsrum han havde gården, men på et tidspunkt brændte den. Som sædvanlig skulle brandårsagen findes, og man indforskrev rejseholdet til at tage sig af den politimæssige efterforskning.
Rejseholdets chef var den navnkundige Otto Himmelstrup, så han kom til Fabjerg for at opklare. Man kunne konstatere, at branden var opstået i halmen i laden, men spørgsmålet var selvfølgelig, hvordan og hvorfor der overhovedet havde været ild, som kunne antænde halmen.
Himmelstrup udspurgte naturligvis Jens Agergaard, om han havde røget ude i laden. - Joh, det havde han da, han havde røget pibe!. Om han så også havde tændt tændstikker derude? Men her var svaret et kategorisk - Nej!.
På spørgsmålet om, hvilken type tobak, han havde brugt, svarede Jens Agergaard, at det var XXX fra den lokale Brugsforening. Himmelstrup gik i Brugsen og indkøbte en pakke tobak af det pågældende mærke, og så eksperimenterede han. Han fandt ud af, at det simpelt hen ikke kunne lade sig gøre at holde ild i en pibe med den tobak, uden at man jævnligt måtte tænde.
Foreholdt denne kendsgerning, måtte Jens Agergaard indrømme, at han faktisk havde brugt tændstikker til at tænde piben med ude i laden. - Aha, den første selvmodsigelse!
Men det var nu ikke det, der fældede ham som brandstifter.
Som alle steder på landet dengang, havde Jens Agergaard heste, og han kunne ikke få sig selv til at sætte ild til gården og være vidne til, at hestene skulle indebrænde. Derfor havde han sluppet dem løs i forvejen, så de kunne løbe ud.
Og hvad havde han så gjort?
Jo, han havde - som han altid rutinemæssigt gjorde, når hestene skulle ud - lagt tøjret op i høhækken foran hestene. Det kunne de ikke selv have gjort, hvis de havde revet sig løs!
- - - -
Jens Agergaard måtte - som det hed - ind at sidde for det. Men han udstod sin straf og fik siden æresoprejsning.
Min moster, Karen, som var gift med brugsuddeler Viggo Degn, kom noget uheldigt af sted engang. Brandbilen var kommet forbi med udrykning, og så gjaldt det jo om at skynde sig bagefter for at se, hvor den kørte hen. Mens hun stod og ventede på, at Degn skulle få kørt bilen i stilling, så hun Jens Agergaard, der kom forbi i det samme, og råbte opflammet (om jeg så må sige) til ham:
Far købte i 1962 et hus i Fabjergstad, som var bygget engang i 30'erne. Det var før de autoriserede kloakmestres tid, så afløbsvandet fra huset løb i drænrør i haven, rundt om huset og ud i det offentlige kloaknet ved vejen. Rørledningens fald var ganske ringe, og da drænrørene med tiden næppe lå fuldstændigt jævnt i forhold til hinanden, skete det med mellemrum, at slam og fedt fra køkkenvasken samlede sig i rørene, så vandet til sidst havde svært ved at løbe væk.
Ved en bestemt anledning hidkaldte far Jens Agergaard til at grave ned til rørene og rense dem, så vandet igen kunne få frit løb. Da han havde gravet sig ned til problemet, åbenbarede det sig for ham, at rørenes manglende fald nok i virkeligheden var hoverårsagen til dårligdommene, og han meddelte sin diagnose med følgende ord:
- Ja, for mæ å se·he, Sønderskov, så ska' æ wand rend' op-aj - å det hår a nu aldrig væt så glå'e ve!
