Et særligt afsnit bør helliges Søren Stivskæg, eller Søren Jensen, som hans borgerlige navn var. Han var en løgner om en hals, som ikke lod Münchhausen meget efter. Han fortalte de mest utrolige historier, som var de den rene skinbarlige sandhed.
Han fortalte, at da der engang var mund- og klovesyge i landet, kom han cyklende og passerede et skilt, der advarede om, at han nu passerede ind i en zone med sygdommen. Da han havde kørt der en stund, mærkede han, at hans tænder blev løse, og han fik en sødlig smag i munden. Så var han klar over, at nu havde han selv fået mund- og klovesyge! Heldigvis passerede han snart efter en kro, hvor han holdt ind og tog sig et stort krus øl - så blev han helbredt.
Og kortenspiller! På et af hotellerne i Holsted spillede man hasard. Engang overværede han en stakkel, der var kommet så galt af sted, som man vel kan forestille sig. Han havde siddet i uheld og havde (besyndeligt nok) haft skødet på gården med sig, og det havde han sat ind - og tabt. Og man kan vel til fulde forstå mandens fortvivlelse og desperation.
Søren havde siddet og set på det, og han kunne se, at de andre spillede falskspil. Nu kunne han ifølge eget udsagn pakke kortene, så han gik hen til manden og spurgte, om han ikke måtte få hans kort og spille i stedet for ham. Og da det jo ikke kunne gå værre, end det allerede var, fik han lov. Og det varede jo ikke længe, før krigslykken vendte. Snart vandt Søren ikke alene gården tilbage, han vandt også 10.000 kr. til sig selv. Herefter gav han manden skødet på gården tilbage og sagde:
- Værsgo', her har du din gård igen. Gå nu hjem og lov, at du aldrig spiller kort igen!
Søren boede i det hus på hjørnet af Storegade og Fredensgade, hvor snedker Malle havde værksted. Mellem dette hus og nabohuset, som ejedes af skomager Nielsen, var der en smøge, hvorigennem man kunne komme fra gården bag hjørneejendeommen (eller fra skomager Nielsens have) ud til Storegade. Smøgen var ikke ret bred, vel kun ca. en meter, men dog åben i begge ender, som det kan ses på billedet her.
Den slags steder er lidt for tillokkende for folk, der i en sen aftentime passerer forbi på vej hjem fra hotellet efter en lidt for tørstig aften. Søren kunne således også berette om en aften og nat, hvor der havde været bal, og hvor der åbenbart havde været specielt mange trængende nattevandrere, for om morgenen stod der i den åbne smøge en hal' all' vand!!!