Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
FABJERG - Æ tumbe sa'lmager - Borums Forum
Med mellemrum - muligvis kun en gang om året - kom en sadelmager på besøg i Sdr. Lund. Hvad han hed, og hvor han boede, ved jeg ikke, men sandsynligvis udensogns.
Det var jo på en tid, hvor hestene knoklede med arbejdet i marken, og det sled naturligvis på seletøjet. Derfor var der jævnligt behov for at få det bødet og repareret.
Jeg har indtryk af, at når sadelmageren kom, kunne det vare i flere dage, før alt var repareret, og han drog videre til et nyt sted.
Han var en lille mand og blev kaldt æ tumbe sa'lmager. Om han - som mange af tidens skræddere - havde fået sit erhverv på grund af fysiske skavanker eller gebrækkeligheder, skal jeg ikke kunne sige, men normal var han i hvert fald ikke.
Jeg antager, at han har lidt af en eller anden form for religionsvanvid, for når han sad og arbejdede og snakkede med dem, der måtte være til stede, udviste han en inderlighed og medfølelse, hvilket han understregede ved idelige besværgelser: Herre Jesus Kristus eller Jesu Kristi kors!. For ham var det absolut ikke kraftudtryk, men vel sådan nærmest, at Gud var hans vidne.
De, der kendte ham, havde jo vænnet sig til hans noget aparte sprogbrug, og accepterede det, for han var jo tumbe! Men engang skete det, at en eller anden ufølsom sjæl sagde til ham:
- Jamen, det er da forfærdeligt, som du er til at bande, sadelmager!
- Neeej, Herre Jesu Kristi kors!!! han havde da ligegodt aldrig bandet i hans dawe!
I Sdr. Lund havde hver jo bestemte opgaver, og bedstefars var at passe grisene. Engang skete det, at han åbenbart havde lænet sig ind over svinestien, så hans tegnebog var faldet ned til soen, uden at opdage det. Resultatet var, at soen gnavede løs i den og åd nogle pengesedler.
Bedstefar fortalte om sit uheld, da han kom ind, og det var på et tidspunkt, hvor sadelmageren var på besøg. Han syntes, at det var så forfærdeligt, at bedstefar havde mistet nogle penge på den måde, så da han havde afsluttet sit arbejde, listede han stille af sted uden at forlange betaling, fordi han da ikke nænnede at tage penge fra nogen, der var blevet ramt af sådan en ulykke.
Nu kan børn jo - selv søde og velopdragne - indimellem opføre sig aldeles uartigt. En mørk vinterdag, da den stakkels, godmodige sadelmager traskede af sted væk fra Sdr. Lund og næsten var nået helt ud til landevejen, stod drengene i gården og spejdede ud i vintermørket efter ham.
Én af dem (jeg ved ikke hvem - far var aldrig helt konkret mht. netop denne detalje, men som den ældste af de tre små kunne jeg frygte, at han måske ikke var helt uskyldig) knyttede en snebold og sendte den af sted i en høj bue ned ad vejen. Der lød da et svagt bump tilbage ledsaget af et højlydt støn, som når nogen helt uforberedt bliver dunket hårdt i ryggen.
