Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45 NR. NISSUM - diverse - Borums Forum
FORSIDE | BAGGRUND | BORUM i FABJERG | MIN FAMILIE | STEDER OG FOLK | ERINDRINGER | BREVE | GALLERI | GÆSTEBOG
Du er ikke logget på! (.)
  1.  permalink
    BORTE MED BLÆSTEN

    Da vi flyttede til Nr. Nissum, var der en måleraflæser, som kørte rundt i værkets område og opkrævede betaling for strøm. Han havde ikke bil, men kørte på sin motorcykel med sidevogn. For nu ikke at eksponere familienavnet unødigt, vil jeg nøjes med at kalde ham Markus B.

    Han havde haft hvervet i mange år, men på et tidspunkt opdagede værkets kasserer, at der var manko i kassen. Så vidt jeg erindrer, drejede det sig om i alt 12.000 kr.

    Han blev naturligvis tilsagt til møde med bestyrelsen for at få opklaret sagen. Hvad der blev lavet af aftaler om afdragsordning og tilbagebetaling, ved jeg ikke, men sagen blev i hvert fald ordnet i mindelighed uden inddragelse af øvrighedspersoner.

    Hele beløbet blev nu ikke betalt tilbage, for Markus forsvarede sig med, at nogle af pengene var forsvundet ved et uheld, som han ikke kunne drages til ansvar for. En dag, da han kørte rundt et sted i Gudum, var hans taske nemlig gået op, og et større pengebeløb blæst op af tasken og forsvundet ud over markerne - penge, som Markus forgæves havde søgt at indfange.

    Peder Lund, der var kasserer - og som var noget af en skælm - spurgte med påtaget medfølelse for denne vanskæbne:

    - Jamen, Markus, fandt du aldrig nowe a' dem pæng'?

    - Nej!!!
    , bedyrede Markus.

    Bestyrelsen godtog denne noget "luftige" undskyldning, og et skøn over det således bortkomne beløb blev fratrukket i det samlede regnskab.
  2.  permalink
    OM AT HAVE NOK

    Da vi boede på el-værket i Nr. Nissum (1961-1966), kom der indimellem en havemand, Kamstrup, som var gammel skovarbejder. Han boede nogle få hundrede meter længere ned ad vejen i retning mod Fabjerg. Selv om det var adskillige år siden, han havde arbejdet i skoven, havde han stadigvæk den meget karakteristiske lugt, som skovarbejdere får efter mange år i de harpiksfyldte omgivelser.

    Kamstrup boede nabo til en lille ejendon, Lavlund, hvor der boede et par, som vel havde det bedste af en halv snes børn. På et tidspunkt fik de endnu et barn, der dog døde som spæd. Som nabo var Kamstrup naturligvis med til den lilles begravelse. Bagefter fortalte han om den sørgelige begivenhed - dog uden helt at kunne leve sig ind i forældrenes sorg:

    - Ja, Aage græd da øver'et ... men hva' skidt, de hår sommen da bar nok!