Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
Med M/S AMERIKA - Borums Forum
Efter at have aftjent sin værnepligt som maskinist på marinens torpedobåde i perioden 01.04.1934 - 26.11.1934 tog far hyre som maskinassistent på Ø.K.s skib M/S Amerika.
Amerika sejlede fra København, og via havnene Hull og London i England gik turen gennem Kanalen til de gamle danske besiddelser på de Vestindiske Øer, bl.a. St. Thomas, og videre gennem Panama-kanalen op langs den amerikanske vestkyst til Seattle og Vancouver. Her returnerede man samme vej tilbage til København. En sådan tur varede i ca. tre måneder, og far var med på tre ture i tidsrummet 11.01.1935 - 28.11.1935. Herefter var hans sejlerkarriere overstået, og han gik i land og fik stilling som elværksbestyrer.
På den første tur med M/S Amerika førte han dagbog. Sejlerlivet bød ikke på den store afveksling i de daglige rutiner, og det har da nok været med blandede følelser, at en bondedreng fra Fabjerg drog på langfart væk fra familie og venner.
Her er de første to sider af dagbogen. Efter at have påmønstret den 10. januar var der afgang den følgende dag til Aalborg. Søndag den 13. var fridag, som han benyttede til en tur i byen i Aalborg. Og pludselig opdagede han, at det var dagen for en stor hønseudstilling, som han skyndte sig hen til i håb om at møde gamle kendinge. Og ganske rigtigt, her var Børge, Kr. Schriver og et par mere derhjemmefra. En glædelig overraskelse og et sidste samvær før turen ud i det store ukendte.
Når jeg som barn i fars album så de billeder, han havde taget eller købt i Amerika, kunne jeg ikke forestille mig, at jeg selv 60 år efter ham skulle komme til at stå nogle af de samme steder i NorthWest Pacific, uden for Seattle og se ud over de samme scenerier - som her ved Snoqualmie Falls.
Som renlivet landkrabbe har jeg aldrig haft kendskab til livet til søs - højst fra nogle få timers færgesejlads. Men far har fortalt om dagligdagen om bord og arbejdet i maskinrummet.
Man arbejdede i 3-skift, hver bestående af en maskinmester og en maskinassistent. Vagterne var 4 timer ad gangen: kl. 12-4, 4-8 og 8-12. Hvorefter det hele gentog sig, så hver havde 2 vagter - 4 timer om dagen og 4 timer om aftenen/natten. Enhver, der har ejet et skibsur, vil vide, at det passer med, at uret slår glas hver halve time med 1-8 slag, hvorefter det begynder forfra.
Vagterne kl. 12-4 blev varetaget af 1. mester, de næste af henholdsvis 2. og 3. mester. Nu var det sådan, at 1. mester ikke fysisk selv havde vagten - hans arbejde i maskinrummet blev udført af 4. mester. Dette arrangement betød, at 4. mester ene af alle blev afløst på vagten af en overordnet, idet han jo blev afløst af 2. mester.
Far var 1. maskinassistent og havde dermed vagterne kl. 12-4 på hele turen sammen med 4. mester, som var en kraftig og noget brysk type.
Et vagtskifte foregik på den måde, at den tiltrædende og den fratrædende vagthavende fulgtes rundt i maskinrummet og tilså de forskellige funktioner, hvorefter den tiltrædende sagde:
- Det er vel!
og den fratrædende sagde:
- Det er vel!
og så var vagtskiftet sket.
Maskinassistenterne fulgte med, og også de udvekslede et - Det er vel!, som tegn på, at nu havde næste mand overtaget ansvaret.
Nu skete det - vist ikke så sjældent endda - at 2. mester tillod sig at komme for sent, og det irriterede 4. mester voldsomt, for han kunne jo ikke tillade sig at gøre indsigelse over for en overordnet. Og en enkelt gang var det særlig grelt. 4. mester gik utålmodigt frem og tilbage som en løve i et bur, altimens han knyttede næverne og gryntede. 2. maskinassistent var naturligvis ankommet til tiden, og da han og far havde fulgtes et stykke tid, sagde han til far, at han bare kunne gå op. Far gik op for at nyde friheden og kiggede ud i nattemørket på stjernehimlen.
Efter en rum tid kom 4. mester op, godt gram i hu, og trængte til at få luft for sin vrede over den sene afløsning, så han skældte ud:
- Hvordan kan De komme i tanke om at gå op, når jeg ikke har sagt "Det er vel!"?!!
- Jamen, Mester, 2. maskinassistent var jo kommet, og han havde overtaget vagten.
- Det er lige meget! De må jo ikke gå, før jeg har sagt "Det er vel!"!
Og så havde han da fået afløb for noget af sin opsparede aggression.
Det var ikke alle uddannede maskinmestre, der havde arbejde om bord på et skib som deres højeste ønske. Mange gik faktisk med en drøm om at få arbejde i land. Men der var jo ikke ubegrænsede ansættelsesmuligheder for maskinmestre som hverken mejeri- eller elværksbestyrere. Derfor blev de fleste nok hængende, for det var jo da trods alt arbejde inden for deres fag.
På de tremåneders ture, som far var med på med M/S Amerika, var det sædvanen, at når man på hjemturen passerede den Engelske Kanal, blev man spurgt om, hvorvidt man ville med på den følgende tur.
Far var således med på i alt 3 ture. Undervejs på sidste ture besluttede han, at han ikke ville fortsætte, så han glædede sig ligefrem til igen at få stillet spørgsmålet. Og det skete da også som sædvanlig:
- Hvad, Borum, vil De med på en tur mere?
- Nej!!!
- Ja, hvad vil De så?
- Jeg vil i land og søge arbejde.
- Ja, det må De da ikke tro, at De bare sådan kan finde uden videre!
Som så mange andre havde han i virkeligheden selv en drøm om at gå i land, men åbenbart var det ikke lykkedes ham at finde arbejde.
Men far havde dog heldet med sig, og det ledte over til et liv som elektricitetsværksbestyrer i de 30 år, der skulle gå frem til jævnstrømsværkerne endeligt måtte give fortabt over for det stigende strømforbrug op gennem 1960'erne, hvorefter alt blev omlagt til vekselstrøm.
Da far sejlede, sad de, der ikke havde vagt, ofte tilbage efter frokosten og snakkede sammen. En dag, hvor de således var nogle stykker, der var blevet siddende ved frokostbordet, kom kokken for at rydde af. Der stod tallerkener og serveringsfade med det, der ikke var blevet spist. Han tog tallerkenen med resterne af den næsten stadigvæk lune leverpostej og spurgte, om der var nogen, der ville have mere af den. Da der ikke var det, gik han hen, lukkede koøjet op og smed leverpostejen ud. Hertil indvendte en af søfolkene på sit fyske modersmål:
- Arh, det er s'gu' da en skam, sådan en helt frisk leverpostej!
- Jamen, hvad, sagde kokken, i morgen laver jeg jo en ny, så skal jeg bare smide den ud der!
- Ja, men så er den s'gu' da heller ikke frisk længere! argumenterede fynboen.
