Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45
KARLENE i Sdr. Lund - Borums Forum
Et kig på folketællingslisterne for Fabjerg sogn i årene 1910-1930 viser en del navne på tjenestefolkene i Sdr. Lund. Blandt karlene genkender man Vinkel Sidelmann - eller som han hed: Peder Vinkel Sidelmann. Han blev siden bager i Fabjerg og lå bl.a. i årelang strid med sin nabo Jens Peder.
Jeg har kun kendt Vinkel Sidelmann som en gammel mand med grå krøller og skæg. Men i sine yngre dage, hvor han havde rødblond hår og sandsynligvis mere schwung over skægget, var han en nydelig mand - især jo da set med egne øjne. Således kunne han stå længe foran spejlet og smukkesere sig, når karlene lørdag aften skulle til Lemvig, og efter en tid sige til de andre:
I listerne savner jeg afgjort et navn - den, som jeg har indtrykket af, at børnene i Sdr. Lund satte størst pris på eller beundrede mest blandt karlene. Han må uheldigvis have været ansat i år, der faldt imellem folketællingsårene. Han blev omtalt som Ingeman. Jeg mener også, at han må have heddet Nohns til efternavn, i hvert fald var han ud af Nohns-familien, der vistnok stammede fra Sønderjylland og omfattede en del mejerister. En del af dem havde vist ry for at være endog særdeles hidsige, og det fortælles, at man havde oplevet at nogen af dem sloges, så blodet flød i mælken.
Om Ingemann fortælles derimod, at han var dygtig og fredsommelig og vel på det nærmeste havde to mænds styrke. At han var snarrådig og handekraftig vidner fars beretning om, hvor far engang ude i marken havde stablet sig op på ryggen af en af deres heste. På et tidspunkt satte hesten i fuld fart hjemad og ville løbe ind til sin plads i stalden.
Det var jo ret almindeligt, når dyrene skulle ind til fodring, og alle kendte den bås, som var deres. Under normale omstændigheder, ville det også være i orden, men med et barn på ryggen var døren ikke høj nok til, at hest og rytter kunne passere. Ingemann stod ved døren og så, hvad der var i gang og fornemmede straks faren, så han stod parat, da hesten kom, og i sidste øjeblik greb han fat i far og holdt ham fast, mens hesten fortsatte ind i stalden. Hvis ikke, havde far hamret hovedet ind i muren over døren!
Så havde det ikke været for Ingemann, var disse sider næppe blevet skrevet!
For 100 år siden var fattigdom anderledes nærværende end i vore dage. Og det skete, at folk stjal af bitter nød. Således havde man i Sdr. Lund gennem en periode bemærket, at der blev stjålet af kornet. På et tidspunkt besluttede karlene, at de nu ville finde ud af, hvem tyveknægten var. Derfor lagde de sig nogle nætter på lur i laden for at gribe tyven på fersk gerning.
En nat lykkedes det. I månelyset kunne de se gerningsmanden komme ind og gå hen til kornsækkene. Han havde medbragt en tom sæk, som han lagde fra sig, mens han åbnede en af kornsækkene. Men da de så, at han lagde en stor kniv fra sig på sækken ved siden af - og så, hvem manden var - vovede de hverken at give sig til kende eller siden at fortælle til nogen, hvem manden var. Ham turde de ikke komme på tværs af!
En anden uindbudt nattegæst (jeg nøjes med at kalde ham MT) havde ikke anstrengt sig for at gøre det vanskeligt, for hans fodspor i sneen kunne følges i en stort set lige linie ned over markerne i retning mod SØ, hvor hans husmandssted var beliggende. Karlene var opsatte på at tage affære, men bedstefar ville ikke tillade det. Han vidste, at det var af et af de tilfælde, hvor det blev gjort af nød og for at kunne brødføde familien.
