Far fik stillingen til trods for, at han kun var indstillet som nr. 2 til posten. Det var han i øvrigt også til en samtidig opslået stilling i Højmark. Der var blot lige den lille krølle på historien, at det var den samme - Christensen - der var indstillet som nr. 1, og han valgte stillingen i Højmark. Så blev far ansat i grænselandet i en urolig tid.
Som det ses af stillingsopslaget ovenfor, skulle det vel nærmest være en livsstilling, hvis man med den varslede stigning i årslønnen på 240 kr. for hver tre års ansættelse skulle opleve at nå slutlønnen.
Så vidt kom det nu aldrig. Far flyttede til stillingen i Holsted St. i november 1944.
I krigsårene var der restriktioner med alting. Det gjaldt også strømforbruget. Dengang var forbruget jo kun en brøkdel af, hvad vi er vant til i vore dage, og af besparelsesgrunde valgte kommunen i en periode, at værket skulle lukke for strømmen midt på dagen, hvor behovet var mindst. Det generede ikke de enkelte husstande, men der var en mand, som havde en systue, og det var meget generende for arbejdet at måtte undvære strømmen. Han klagede i et brev til kommunen med følgende uigendrivelige argument: