Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45 FABJERG - Mads Lundgaard (1877-1961) - Borums Forum
FORSIDE | BAGGRUND | BORUM i FABJERG | MIN FAMILIE | STEDER OG FOLK | ERINDRINGER | BREVE | GALLERI | GÆSTEBOG
Du er ikke logget på! (.)
  1.  permalink
    LIDT HISTORIE

    Mads Lundgaard - hed egentlig Mads Jensen, men blev aldrig kaldt andet end Mads Lundgaard. Det er lidt vanskeligt at finde optegnelser om ham. Ifølge gravstenen er han født den 19.01.1877, og ser man i folketællingslisterne angives fødestedet til Dybe. Men lige nøjagtig omkring denne dato skiller to kirkebøger for Dybe sogn, og han findes ikke i nogen af dem. Heller ikke ved konfirmationsalderen er han at finde i kirkebogen for Dybe, men familien kan jo sagtens være flyttet inden da.

    I andre folketællingslister står angivet, at han er født i Nr. Nissum, men heller ikke der kan han findes i kirkebogen. Dog står der, at han er flyttet til Fabjerg i 1900, så man kunne formode, at folketællingen i 1901 dermed kunne være den mest troværdige. Og her angives fødselsdatoen også til 19.01.1877, men nu i Lomborg. Kirkebogen herfra har ganske vist registreret en, der er født på denne dato, men han har navnet Niels Kristjan Møldambjerg Jensen. Om det er Mads Lundgaard eller ej, er det således ikke umiddelbart til at sige noget meningsfyldt om, men det er i hvert fald ikke så ligetil at spore hans fortid.

    Men fra år 1900 boede han i Fabjerg. Han har titel af murersvend og senere murermester, og det er i den funktion, at han kom til Sdr. Lund.
  2.  permalink
    Far fortalte, at når Mads Lundgaard rørte kalk eller mørtel, skete det jævnligt, at han spyttede sit skråtobaksspyt ned i karret, som han rørte, så man kunne se, at det trak sorte strimer, som efterhånden blev rørt ud.
  3.  permalink
    EN VELUDRUSTET HANROTTE

    Drengene snakkede med ham, når han kom til Sdr. Lund for at lave murerarbejde. Han havde et jævnt og ligefremt sprog. Engang da de have hafte held til at slå en rotte ihjel, kom han hen og kiggede på den, hvor den lå på ryggen - tydeligvis en hanrotte! Mads Lundgaard kiggede på den og sagde så:

    - A hår li'godt aldrig sjet en rot' me' så sture rejer - den ska' nok ha' hat nøj kjønsygdom å nøj mog!
  4.  permalink
    RACEDUEMANDEN

    Mads Lundgaard var en enestående dygtig raceduemand. Også af den grund værdsatte drengene hans bekendtskab. Det var især Børge, der sammen med Kristian Schriver nød godt af hans erfaringer. Han fornemmede også, hvor deres evner og anlæg lå, og han udpegede for dem, hvad de skulle beskæftige sig med: "Kristian, du skal have skader, og Børge, du skal have engelske pustere!" Det fik de. Og de blev deres generations fremmeste raceduemænd!
      Boerge+Mads Lundgaard.jpg
  5.  permalink
    AT TAGE AFSKED

    Mads Lundgaard var meget realistisk. Da han fornemmede, at han ikke havde lang tid tilbage at leve i, sagde han:

    -Børge, du ta'r vel med te mi' begravels'?!

    - Ja, Mads, det gør a da - så sandt a ka'!
    , svarede Børge.

    Jeg kan huske, at vi siden, hvor Børge omtalte denne ordveksling, spøgte lidt med en anden variant af svar:

    - Ja, Mads, det gør a da - der er ingenting, a vil hellere!
  6.  permalink
    OM JAGTLYKKE

    Mads Lundgaard gik også på jagt, dog vistnok kun i beskedent omfang. Han boede til leje forskellige steder rundt i sognet, i hans senere år på et loftsværelse i den vestlige gavl på centralen.

    Johs. Rasmussen fortalte, at Mads engang havde skudt en hare, og som andet vildt skulle den jo hænge et par dage for at modnes, så Mads hængte den uden for vinduet i gavlen, hvor den var synlig for alle. Johannes påstod, at Mads derefter tog den ind for at hænge den ud igen et par dage senere for at få det til at se ud til, at han rigtig havde haft jagtlykken med sig.
  7.  permalink
    EN SKEFULD SUKKER

    Når Mads Lundgaard arbejdede i Sdr. Lund, blev han naturligvis budt ind til måtiderne. Far fortalte, at da de engang sad ved eftermiddagskaffen og skulle have sukker i kaffen, prøvede børnene at få en klump sukker til at lægge sig på toppen af den i forvejen fulde ske for at få så stor en skefuld som muligt.

    Da Mads så det, konstaterede han tørt:

    - Årh, det ska' I sommen e' sej' å vær' så towle atter, for det er e' ant' en kat'pes!

    Og helt forkert behøver det ikke at være, for sukkeret blev købt i Brugsen, hvor det kom hjem i sække, der lå ude på lageret, hvor kattene havde deres gang. Og blev sækkene våde - uanset af hvilken årsag - dannedes der klumper i sukkeret!