Notice: Undefined index: JQUERY_PLUGIN_CKEDITOR in /customers/8/a/7/borums.net/httpd.www/forum/extensions/HtmlFormatter/default.php on line 45 HOLSTED ST. - Theodor Rosenkilde - Borums Forum
FORSIDE | BAGGRUND | BORUM i FABJERG | MIN FAMILIE | STEDER OG FOLK | ERINDRINGER | BREVE | GALLERI | GÆSTEBOG
Du er ikke logget på! (.)
  1.  permalink
    I Holsted St. boede en mand ved navn Theodor Rosenkilde. Vi kaldte ham Stam-Theodor, for han stammede da så ganske forfærdeligt.

    Han havde en kæmpe samling af cigaretmærker og tændstiketiketter - eller som han kaldte det:

    ci-ci-ci-ci-garet-m-m-mærker o-o-o-og tæ-tæ-tændstik-o-o-o-ottoketter

    Nå, nu er det naturligvis ikke pænt at gøre sig lystig over folk, der stammer, men for os børn og en del - uforstandige - voksne lød det nu altså morsomt.
  2.  permalink
    MED VENSTRE HÅND

    Da far engang kom om til ham, stod han og savede - med venstre hånd. Far sagde til ham:

    - Hvad i alverden er det, Theodor, jeg synes du står og saver med venstre hånd!

    Han havde nær aldrig fået svaret:

    - V-v-v-ved du e', at f-f-f-f-folk, der s-s-s-stammer, de er k-k-k-k-kejthåndet?!
  3.  permalink
    Når han var gået fast i et ord, som han var ved at sige, skulle man absolut ikke hjælpe til med at sige ordet, for det udløste vel den eneste sætning, han kunne sige flydende - endda også med en rivende tungefærdighed:

    - Deveanok!
  4.  permalink
    PEDER VODDER

    Det var nu ikke alle, der havde tålmodighed til at høre til ende, hvad han ville sige - eller kunne bevare alvoren imens. Engang stod far og snakkede med Theodor Rosenkilde sammen med en mand fra Holsted, Peder Vodder, som var ualmindelig lattermild. Theodor ville fortælle en eller anden historie, men han havde jo ikke nået at hakke sig mere end halvvejs ind i den første sætning, før Peder Vodder måtte give fortabt. Han knækkede sammen, mens han slog sig på låret og sagde:

    - Nej ved du nu hvad, Theodor!

    som om Theodor allerede havde røbet pointen i verdens morsomste vits.